I bilens tegn (Innovation og inklusion)

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg bruger meget tid bag rattet. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at jeg synes det er en røvsyg beskæftigelse.

Dog sætter det tit og ofte gang i nogle tanker - ja det kan være helt meditativt (selvom det nok ikke er så godt når bilkørsel bliver det).

I dag i bilen tænkte jeg over begreberne innovation (da jeg jo skal starte på pædagogseminariets innovationslinje) og inklusion (fordi det også er et oppe-i-tiden begreb der stater med 'I').

Det her handler slet ikke om selve begreberne, men nærmere om begrebernes hulhed.

Det er som om, at disse begreber er så in, så populære, at selve ideerne bag begreberne, blot via begrebsliggørelsen, er forsvundet. De er udgravet med kyndig hånd og indholdet er fint pillet ud. Nu svæver de gode ideer i et rum over os alle, og er stadig smadder fine ideer. De er bare ikke iboende nogen konkret forståelse længere. De er så at sige gjort til abstrakter af omveje via en konkretisering i begrebsliggørelsen.

Det begrebsliggørelsen gør, er jo netop at hjælpe det abstrakte, ideen, med at blive forstået, opfattet.
Men når begrebsliggørelsen indeholdende den gode idé bliver opfattet af mange mennesker og ligefrem går hen og bliver et populært begreb, så har det allerede tabt kampen om overlevelse.

Begrebet bruges nu i kraft af dets popularitet til at sælge en idé. Det bruges nu i en forkert mening, med en forkert hensigt og bliver italesat fra forkerte munde.

Et begreb som inklusion. En smadder fin idé, som efterhånden står i enhver institutions motto, nedskrevet i en fin læringsplan, bliver brugt i flæng og til at dække over hvad som helst. Begrebet inklusion er blevet en flaskeediket, som udelukkende er sat på for at øge salgbarheden af en vare.

Begreberne er blevet helt hule, og det er uundgåeligt at det sker igen.

Jeg synes det er så synd for de gode ideer der svæver i det abstrakte rum. Og jeg frygter jo selvsagt at en Innovationspædagogisk linje også bare er en fin betegnelse for noget det i virkeligheden slet ikke er. Jeg er bange for at den gode idé drukner i logistik og praktik og ikke mindst misforståede hensigter.

Så thumbs up for de gode ideer - lad dem være i hovedet og handl dem ud i stedet for at forsøge at begrebsliggøre dem. 

That's my point of today (hvis jeg absolut skal konkludere noget)!

S

Cirkler - en kliché

Jeg fødes

Jeg vågner
læser bøger
socialiserer
får børn
som isolerer
Jeg går i seng
spekulerer

Jeg vågner
står op
går på job
tørrer røv
kommer hjem
tørrer røv
går i seng
tørrer øjnene

Jeg vågner
kaster op
jeg er syg
bliver hjemme
for at klemme
mere ud
af mig selv,
i en kritisk analyse
(jeg er syg)
jeg må fnyse

Jeg vågner
spiser piller
(der er noget der ikke spiller)
trykker på kaldet
til en plejer
som voldsomt vasker
mine tasker
og taler højt
Jeg er døv
"tør min røv!"

Jeg vågner
bliver liggende
Jeg er gammel (og vammel)
lystigt kiggende
gennem øjenlåg så tunge
på en krans af fugtige kroge
om min kiste
mit satans liv forliste

Jeg vågner
ikke mere

Søndag

Dagens mand er bøsse.
Jeg opruster og væbner mig
med 'Venner',
en gammel muffin og en kold Fanta.
Det er en fantastisk
'4 stjerners middag'.

Jeg skyller den ned,
slår en bøvs.
Sådan er 'vi unge mødre';
Malou Stella og jeg
vi bøvser af det hele
og trykker over på 'singleliv'
som snart er forbi
og erstattet af gravide mødre med smøger i kæften

Det er zapper-søndag
og jeg ser tv med mig selv
i selskab med Ewan McGregor
og Jes Dorph og en bonderøv
oplistet i prioriteret rækkefølge

Det er søndag
og moralen er
moralske skrupler
forklædt som tømmermænd