Om mig

Egolegoleg


Følsom som bare fanden - det er en til tider hæmmende kvalitet, som jeg forsøger at indfinde mig med, samt dyrke det positive i, for man kan jo lige så godt udnytte de kvaliteter man har og trække så meget godt ud af dem som muligt.

Rastløs krudtugle – der skal ske noget, for jeg mistrives med stort M når dagene ligger brak. Jeg skal sysle med noget, arbejde, rigtigt arbejde med løn osv., arbejde med studiet, eller arbejde i haven, eller... ALT! Bare det er arbejde.

Heldig benspænder-kartoffel-tysker - Jeg er faktisk verdensmester. Verdensmester til et utal af dumheder, men det er definitivt aller mega meget bedst til det er at spænde ben. Ja faktisk både for andre, men i særdeleshed for mig selv (de to ting følges vist ad har jeg efterhånden fundet ud af). Derfor ligger dagene, ugerne nogle gange brak og jeg længes... efter højenergispænding og bedre udnyttelse af den korte tid jeg har til at glædes. Og det er her jeg mærker hvor heldig jeg er, for lige her kommer Karl og hapser mig ind i hans kysse-kramme-dyne-putte-drømme-land og forbedrer ugers spekulation til det rene ingenting. Jeg er så heldig. Og mht tyskerne, så er den tilføjet fordi jeg nedstammer fra kartoffeltyskerne. Og den er god nok, for min farmor har fortalt det adskillige gange og det er samme historie hver gang. Om disse tyskergutter der tog familien på nakken i det 18. århundrede, for at lægge kartofler ned i den sandede muld på den jyske hede. Jeg ved egentlig ikke så meget om de stakkels kartoffeltyskere, men måske er der trods udvaskning gennem generationer stadig lidt tysker-genmateriale i mig. Jeg er i hvert fald smadder vild med kartofler og jeg lægger dem hvert år, hypper og høster og spiser med stort velbehag. Og så har jeg boet lige der på den jyske hede, der for 250 år siden husede en masse tyskere.