... Nu skal det jo ikke blive alt for positivt. For selvom der er hovedrent med ro på betyder det ikke, at der ikke er noget at stræbe efter:
Jeg har nemlig hårdt brug for dette bord. En lille indretningskrise kan man vel altid lige klare, ikk? I særdeleshed i forbindelse med ombygning med samtidig dårlig økonomi. En phD-studerende på dagpenge og en ikke-læge på kontanthjælp kan godt få det til at klø i fingrene for at køre dankortet igennem og trodse situationen.
Nogen ville mene at penge ikke er alt, men nogle gange virker de altoverskyggende og kvælende.
Det er derfor helt perfekt at gå til ro hver aften med Jens Blendstrups "Gud taler ud", som er en forfærdelig beretning om en forfærdelig skæbne-opvækst i Risskov med en alkoholiseret og voldelig far. Bogen er dog fint pakket ind i en tyk og faktastisk ironisk humor, som rammer mig i form af kluk-latter og "Søren hør lige her..." Det sætter ligesom egene luksusproblemer i perspektiv. Og perspektiver kan man vel ikke få for mange af.
Det er fantastisk hvor stor en effekt det har, at sætte Gud i stedet for far. Det er sjovt. Sjovt på den der Casper og Mandril-aftalen-måde, hvor man siger "På pikken" efter hver sætning på pikken;)
Æj, nu blev jeg helt positiv igen. Hvor blev mine følgesvende 'negativiteten' og 'selvkritikken' af?
Og nu godnat (for om nogle timer skriger baby på natmad og jeg på ansvarsfrihed - det burde fritages alle og enhver at stå til ansvar for noget som helst om natten)
S
Aaaah, hvor er der stille i mit hoved.
Karl er puttet, Søren sendt til Talin i Estland og lege faglig og jeg...
... jeg hygger.
Mest fordi jeg kan. Jeg har ro i hovedet. Måske fordi varmen sløver hjernen. Måske fordi beslutninger er truffet og der er handlet på tankerodet. Ro er der i hvert fald.
Terrassen er nymalet. Jeg har leget med power tools. Fået jord under neglene og roser i potter og mormorbedet ser faktisk nogenlunde ud.
Men der skal kage til, både fordi lillesøster skal have til sine daglige gymnastikprogrammer, men også fordi det er smadder hyggeligt at være hjemmegående uden initiativløshed.
Og handlingskraften er taget i mod med kyshånd, så jeg trodser mine allerede svulmede fødder og handler.
Jeg har i dag søgt ind på pædagoguddannelsen i Aalborg, nærmere på Innovationsprofilen, som jeg håber byder på en bred vifte af bred viden:-) Jeg savner at diskutere; at der er mere end én sandhed. Og nu har jeg brugt 4 år på at bevise for mig selv at jeg godt kunne blive læge, hvis altså det var det min mavefornemmelse ville. Så der er ligesom bare ro.
Ro, ro, ro min båd... Og det selvom der ikke er styr på en skid.
Jeg har den dejligste mand ved min side. Diamanter på fingeren. En lillesøster i maven og verdens lækreste unge som altid er gladere end glad. OG det er sommer og syrènerne hænger tunge og vilde ud over trimmede bøgehække.
Beslutningen om at blive boende i sommerhuset, og dyrke det vi har i stedet for det vi ikke kan få, har også givet en enorm ro. Dvs at jeg klemmer balderne sammen, og lader min ungdommelige trang til puls og byliv vente tålmodigt, så min mands og, nåh ja, vores økonomis behov får pusterum. Det føles sgu også meget godt at tage den "kedelige" fornuftige beslutning for én gangs skyld. Og Søren var tålmodig og ventede på jeg selv kom frem til beslutningen, frem for at presse noget ned over hovedet på mig. Det er han god til: at få sin vilje via andres viljer:-)
Hugs med lidt ondt i maven - det var en tung kage.
S
Woman from space
landed at my place
Ate my head
Now she's dead
And I'm still laughing!
