Her i huset har vi imidlertid også rollator. Karl lever nemlig i et dybt og følelsesladet afhængighedsforhold til sin rollator - gåvognen. Den er det første han tænker på om morgenen, det sidste han leger med om aftenen og det første han leder efter når han kommer hjem fra vuggestuen. Den er god og terrængående og er med hvor end vi tager hen. Han kan egentlig udemærket gå selv, så man kan sige at vognen hæmmer ham på det plan, men han elsker den næsten lige så højt som han elsker LaaLaa fra Teletubbies. Og han er sej med den vogn... han er super sej.
Han fræser rundt i hurtig sprint med kørelyd på, almindelig gang råbende "Dydyy" (jeg oversætter til 'dyt dyt' eller 'dygtig') eller kommer dansende efter vognen med sang på læberne. Det er en sand fryd. Først blev han sur når han ramte en væg, så lærte han at tage den omvendt i løbehjulstil, siden har han lært at dreje den lige derhen hvor han vil, aller senest har han sågar sat sig på den og rullet sig frem med hænderne som i en kørestol. Der er gang i den i mit handicapvenlige hjem:-)
Som jeg nævnte i tidligere indlæg, har Karl så småt fundet effekten af trods. Det er ganske irriterende, og kræver konstant bevågenhed og grænsesætning i et "NEEEEJ KARL" eller "PAAS PÅÅÅ KARL!!!" Desværre er det også super sødt, så det er ret svært at lade være med at grine når der er ballade i øjnene efterfulgt af en flyvende gulerod med kurs henover bordet. Her til morgen ville han ikke ha' sko på da vi var på vej ud ad døren, så han kastede sig ned på gulvet og lå og hylede og skreg så påtaget og kunstigt han kunne i al sin strandede hvalhed. Jeg lo og tog et billede da han var klar til øjenkontakt igen.
Han er vidunderlig, også selvom ordet "tis" er på repetoiret over de første ord der kommer væltende ud af hans konstant snakkende mund. Derfor har jeg nu købt en potte, så kan vi rigtig snakke om tis og hvad der ellers bliver serveret i sådan en fin rød potte. Ja, og der går nu nok noget tid før han forstår hvad den skal bruges til for pt synes han bare det er smadder sjovt at tage den på hovedet. Det kan i øvrigt nok udvikle sig til noget grimt sjask.
Karl er træt nu, så ham og LaaLaa hænger i sofaen inden aftensmad. Hvis han kunne sagde han: "godnat."
skøn blok... de er så gode dem du skriver en den lille herrehuset ;)
SvarSlet