Jeg så Super Carla på Bonanza i dag. Kan I huske hende? Nøj, hvor var hun sej. Selvom jeg er 80'er-barn og dermed måtte nøjes med genudsendelserne, så brændte hun sig fast den lille tryllende sort/hvide kappeklædte Carla, og hendes lillebror Mogens. Specielt afsnittet, hvor hun får den sure parkbetjenten til at danse lige midt i vintersneen er god.
Det aller aller bedste fra børneserien er intromelodien:
Jeg drømmer stadig om at få magiske evner, som Super Carla, og havde da også en overgang navnet 'Super Sara', da jeg var lille.
Et vådt og saftigt godnatkys med smil på fra den gladeste Solstråle Super Sara.
Jeg er forkvalmet og rund om maven. Farmor hedder hun, synderen. Hun er skør og skrap og skælder voldsomt ud på lille Kvik (matador-hunden) mens hendes to kunstige knæ bærer hende hastigt og fortørnet rundt i det lille gårdkøkken. Karl bliver lidt bange for hende, så ham og jeg stak halerne mellem benene, på dagens besøg, og fulgte i måsen på Faster Margit på gård-rundvisning. Først var der store larmene haner inde i stalden. Så var der delvist fjerprægtige høns i græsset udenfor, og en stor gal angribende hane i bur. Så var der traktoren ("brum brum") og den lille søde blå Morris Mascot med overdækket trælad, som har kørt fortræffeligt indtil nu. Der skal nyt batteri på, så triller den klukkende ud på de danske landeveje igen. Hestene kan man snakke meget om. Zorella bliver rund om maven, mens Trold efter 10 laserbehandlinger stadig døjer med fodleddene på begge bagben; er den forfangen? Det tror hverken faster Margit eller hovbeskæreren. Om få uger er det høsttid og venner og familie hidkaldes, for driften af gården skal ikke gå i stå bare fordi bondemand farfar for 14 år siden gik bort. Heller ikke fordi farmor er blevet 85 år og mere eller mindre har mistet hørelsen. Og da slet ikke fordi faster Margit har dårlig ryg og i øvrigt passer sit fuldtidsjob på lego. Der skal jo høstet, hugges brænde til fyringssæsonen, plukkes bær, syltes, bages, fodres dyr samtidig med at nabokonerne skal holdes varme med den nyeste sladder fra nær og fjern. Ja, og så er der al jorden, som hører til gården. Skovene, markerne med køer på, gåsedalen, kæret, åen... Alt det skal jo også vedligeholdes ligesom det gamle hus skal.I kan nok se der er noget at se til i den lille tidslomme ved Vejle...
For at vende tilbage til min mave, som i skrivende stund (21.30) er helt rund og udspilet (nej, jeg er ikke gravid igen), så er den stoppet til bristepunktet med både sodavander, kaffe x mange, det store frokostbord med både kolde og lune retter, småkager og verdens bedste kringle.Og det ER verdens bedste kringle med masser af plantemargarine, sukker og rosiner. Mums! Og hun har selv nedskrevet opskriften fra et Søren Ryge program, som netop handler om denne kringle. Jeg syntes kringlen smagte lige så meget af barndom, som den hun plejer at lave til mig, men farmor var noget imponeret over effekten af, at bytte mælk ud med vand i opskriften. Kardemomme havde hun nu ikke puttet i, for det kunne hverken hende eller faster Margit li'. Joooo, aldrig havde hun troet at hun ville putte ren og skær vand i en kringledej, men ikke desto mindre kom der kringle ud af det. Og godt det smagte det altså, så jeg måtte med hujen og heppen fra en ivrig farmor klemme hele 2 store stykker ned + et par småkager (ingen så vist at Kvik fik lidt under bordet). Jeg kørte fra gården med en træt Karl, som havde været noget så tålmodig med sin vildfarne mor på turen frem til oasen ved Vejle (hverken med eller uden GPS er jeg et lokalgeografisk geni), og jeg selv satte tændstikker i øjnene og kørte alligevel nærmest i blinde - pga. smadrethed og komplet overgivelse til det autonome nervesystem, som var gået helt bananas i 'rest and digest' mode - bøvsende hjem fra kære lille farmor til kære lille Århus (jeg undskylder antallet af indskudte sætninger i indskudte sætninger i denne sætning).
Jeg er stadig bare så ubeskriveligt mæt, at jeg ikke tror jeg kan spise før jul. Det skulle da lige være medmindre min farmor kom forbi med et stykke af verdens bedste kringle og så med en halvlunken Cocio til. Bøvs til bloglandet
'Det er bomben' bruges som oftest som slangudtryk for at noget er rigtig godt og sjovt. I går synede alvorsbilleder frem på tv'et, da Norges hovedstad blev ramt af en kraftig eksplosion. Indtil videre er dødstallet på 87, og eftersøgningen er endnu ikke slut.
Det giver en kæmpe skræk i livet at se hvad en mand alene kan gøre ved en hel nation, som nu er i sorg. Min skræk er nu hvad efterfølgerne bliver, politisk og praktisk. Der var i forvejen plantet en utryghed i os efter 9/11. Vil denne utryghed skærpes nu hvor det er vores naboland der er ramt af terrorgalskab? Skal vi nu igen til at kigge mistroisk på en glemt taske i bussen eller en turbanaraber med lidt for stor kjortel? Skal vi stole på nogen? Og hvad vil naboen egentlig når han inviterer på kaffe? Jeg syntes i forvejen at tilliden til vores medmennesker var gået fløjten. Og jeg mener helt inderligt, at positive forventninger avler det positive. Lad fremmede, danskere såvel som etniske minoriteter, føle at du stoler på dem. Forventer noget af dem. Lad dem føle at de bidrager til et fællesskab kaldet samfundet. Open up, be positive! Det burde være let for vi er jo så lykkelige her i DK - er det virkelig kun økonomisk frihed og kommunale dagpenge-sovepuder og et godt sundhedssystem der gør os lykkelige? Er der slet ikke en knivspids medmenneskelighed, solidaritet og kærlighed til hinanden i de lykke-rapporter? Man taler om, at lykken ligger i nettet der hænger under os og samler os op i tilfælde af vi falder af pinden. Vi er trygge men fulde af mistilid. Kun få falder udenfor. Hvorfor så al den brok DK? Hvis I reelt vil brokke jer over ældrepleje, institutionsforhold, nedlægning af busruter og skoler, dårlige veje, at DSB er 5 min forsinket etc., så tag for hulen skeen i egen hånd og stem på partierne mod venstre. Mange institutioner i DK er i et overlap mellem offentligt sammenbrud og privatisering. Og vi har ikke alle råd til både at betale af egen lomme samt betale til fælleskassen. Jeg ved at jeg helst vil bruge mine penge på fællesskabet. Det er dejligt at vi yder i fællesskab og på den måde hjælper hinanden. Det giver et tilhørsforhold og en tryghed der ikke kan købes for penge. Hvis vi også tør stole på hinanden, så kan vi få det maksimale ud af fællesskabet. Det er så smukt at følges ad, så lad os tag hinanden i hånden og hjælpe hinanden og i særdeleshed de svageste, og så lad os hive dem op der er faldet udenfor nettet. Fattigdom i et så rigt samfund som vores er absurd og til at få rigtig dårlig smag i munden af. Har Søren her mon dårlig smag i munden eller hvorfor gør han sig selv til grin ved at citere Oskar Hansens smukke arbejdertekst? Der er tekst nedenfor til de sangglade:-)
NÅR JEG SER ET RØDT FLAG SMÆLDE
Når jeg ser et rødt flag smælde
på en blank og vårfrisk dag,
kan jeg høre det sælsomt fortælle
om min verden, mit folk og min sag.
Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,
mens det kogler af kraft i mit mod,
thi det flag, der nu smældende når himlen,
er jo rødt som mit brusende blod
Jeg har set min fader ranke
ryggen op i flagets brus.
Jeg har lyttet og hørt hjertet banke
i dets stolte, befriende sus.
Jeg har elsket dets farve fra lille,
da min mor tog mig op på sit skød
og fortalte mig manende og stille
om en fane så knitrende rød.
Jeg har anet slægters striden
imod fremtids fjerne mål.
Jeg har set trælletoget i tiden
blive mænd bag ved kampfanens bål.
Jeg har set den i blafrende storme,-
jeg har elsket dens flammer i strid,
og bag den så jeg arbejdshænder forme
verden om til en lysere tid.
Det er sliddets slægters fane
over fronten vid og bred.
Den skal ungdommen ildne og mane,
den skal knuse hvert grænsernes led.
Den var forrest i fredelig færden,
den var forrest i stormklokkens klemt
den er fanen, der favner hele verden -
i dens folder er fremtiden gemt
Tekst af Oskar Hansen
Musik af Johs. Madsen
Jeg sender tanker til Oslo og håber ikke eksplosionen starter en trend. Vi skulle nødigt gå hen og blive mere overvågningssamfund end vi er i forvejen. Lad os hellere stole på hinanden og stemme rødt senest til november.
Patofysiologi: Hæmmonella-bakterien er en kraftigt inficerende bakterie. Den virker stærkt hæmmende på daglig udfoldelse (deraf navnet), men har dog vist at øge livskvaliteten hos mange smittede - specielt efter kroppens tilvænning til bakterien. Efter tilvænning bliver bakterien i mange tilfælde en del af patientens normalflora og symptomniveauet falder. Den passerer særdeles let blod-hjerne-barrieren og giver kraftig CNS-påvirkning. Der er også påvirkning af det autonome nervesystem, i form af øget sympaticustonus med angstfølelse og årvågenhed. Basalganglierne og lillehjernen arbejder intenst sammen i et vanskeligt koordineringsarbejde, hvormed kroppen bliver særdeles hurtigt reagerende med tilnærmelsesvis hyperrefleksi. Patienten er i den første tid efter smitten særdeles grådlabil og følsom overfor lugte. Ved aftentid, når bakterierne er i dvale, følges de nævnte symptomer af en kraftig muskelrelaksation. Patienten viser tegn på apati og nogle gange afasi ganske enkelt forårsaget af træthed. Pulsen forbliver høj, og nattesøvnen sparsom grundet bakterielle attacks i nattetimerne. Næste morgen findes patienten meget slap, ugidelig og træt. Denne tilstand efterfølges dog hurtigt af en sitrende adrenalinrus (forstærkes med god virkning af kaffe), som holder patienten i live indtil næste bakteriedvale. Jeg har endnu ikke fundet medicinsk kur mod bakterien, men anbefaler alle bærere at søge aflastning. Det hjælper rigtig godt!
Epidemiologi og vækstbetingelser: Bakterien er en global fare, som trives særdeles godt i dele af Afrika. I den vestlige verden har bakterien ikke samme gode vækstbetingelser, da her forebygges med kirurgiske og medicinske indgreb, samt hormonel påvirkning. I Kina er der en politik der forsøger at undertrykke bakterien. Der er ca 60.000 nye smittetilfælde i Danmark pr år. Bakterien optages i kroppen og efter 9 måneders bærertilstand med væskeophobning i kroppen samt kvalme og opkast og træthed, bliver tilstanden kronisk. Der er en ekstremt smertefuld overgang fra bærertilstanden til den symptomgivende infektion. Nogle patienter vælger at afhjælpe denne smerte med et kirurgisk snit.
Smitte: Bakterien smitter ved kontaktsmitte i form af slimhindekontakt med en person af modsatte køn. 0-12 årige: ikke i smitterisiko 13-19 årige: forebyggende behandling anbefales 20-35 årige: her ses ekstremt stor smittefare 35-45 årige: risikoen er faldende, men hvis smitte opstår kan ses muterede bakterier 45->: næsten ingen simttefare
Jeg er for første gang (næsten) oprigtigt i tvivl om mit studievalg. Jeg ved hvordan jeg skal håndtere tvivlen, men jeg har nu tænkt mig at dyrke den lidt for at se om den skulle gøre mig klogere på mig selv. Det kan også være jeg bliver mere forvirret.
Jeg har altid været nysgerrig, og gerne haft en næse med i mange ting af ren og skær interesse. Det er kommet til udtryk i det spørgende barn, den irriterende søster, den opsøgende veninde og den forklarende mor. Jeg har aldrig rendyrket nogen interesse ud i ekstremerne. Jeg har derimod haft et utal af interesser som barn; såsom klaver, blokfløjte, ridning, håndbold, fodbold, knipling (ja den er god nok), trommespil, dans, badminton, dyr, guitar, gymnastik, svømning osv osv osv. Jeg har så bare ikke fordybet migi én gren. Jeg er flyvsk og håber at blive ved med at bevare dette lidt barnlige karaktertræk, for det gør mig lidt klog på en hel masse. I bund og grund er jeg ret stor fan af 'den gyldne middelvej' og 'lidt af det hele' i livet, for det holder mit sind åbent og gør at jeg ikke bliver snævertsynet (jeg gør lige korsets tegn for brystet og siger 7, 9, 13 mens jeg spytter over venstre skulder og hælder salt over den anden). Altså jo flere ting man kaster sig ud i og jo flere mennesker man kaster sig i armene på, des større forståelse vil man så få for forskelligheder. Det minder mig om min gode og meget kloge kollega. Han er 47 år og brasilianer og han ved vist bare alt! Han er den eneste der har reageret 100 % positivt på at jeg er blevet single (altså der stikker intet under for han har både kone, 4 børn og au pair). Han sagde bare helt cool med sin til tider uforståelige accent: "ja det er godt for dig". Da jeg er vant til danskernes indpakninger og ydmyghed, blev jeg selvfølgelig nødt til at reagere på hans kommentar. Han forklarede, at det var godt for mig at være single, da jeg så havde frigjort mig og nu havde mulighed for at blive en slebet diamant og ikke rådne op i hensyntagen og lortebleer. Han mente selvfølgelig, at en pige i min alder har godt af at være egoistisk og pege indad og undersøge sig selv, og fasttømret familieliv (han taler af erfaring) hæmmer i den grad ens ego.Vejen frem for mig, er nu at kaste mig ud i livet og danse lidt rundt med 10 forskellige mænd, for så at få slebet mine kanter lidt af og mærke både succeser og nederlag - mærke livets hårdhed som han sagde. Jeg ved ikke hvorfor det lige skulle være 10 mænd, og jeg er heller ikke sikker på jeg er helt enig med ham i det, men det lyder jo både klogt og sandt. Jeg tror nu ikke der behøves så mange mænd for at slibe mig ned. Det er jeg ret god til at gøre selv.
For at vende tilbage til udgangspunktet (i dette indlæg og i mit liv) - tvivlen - så voldte min nysgerrighed mig for år tilbage store problemer i forbindelse med studievalg. Hvilken retning skulle jeg vælge? Først var det engelsk, siden samfundsfag, filosofi, ergoterapi, biologi, nordisk... Til sidst fik jeg da valgt og var meget glad og tryg for nu vidste jeg, at jeg skulle være psykolog. Punktum og case closed. Og nu læser jeg medicin og er vanvittigt glad for det. Jeg er bare virkelig i tvivl med alle de specialer. Jeg kan lynhurtigt udelukke ca 2/3 af valgmulighederne, men hvad med resten? Og skulle jeg være blevet psykolog? Skolelærer? Eller fodterapeut? I don't fucking know. Jeg har i hvert fald i sinde at blive læge. Umiddelbart er læger jo nogle kyniske røvhuller, der indløser en check og siden sender patienterne videre i systemets labyrint indtil de efter nogle år sidder ved selv samme læge igen. Vi får da lidt og ringe undervisning i kommunikation og 'det hele menneske' (krop + psyke som helhed), men kan vi være sikre på at huske dette når vi sidder overfor Bente på 47 år, som har diffuse symptomer, som vi udemærket godt ved stammer fra en funktionel lidelse? Udskriver vi ikke bare noget symptombehandling og en lægeerklæring der giver hende førtidspension? Har vi tid/råd til andet? Jeg vil så utroligt gerne bevare min naivitet og tro at jeg kan gøre en forskel for mine kommende patienter. Jeg vil gerne ha' krop og psyke til at samarbejde i netop patienter som Bente, som er trætte i og af livet. Kan man ikke blive psykologmediciner? Og lad nu være med at råb PSYKIATRI i munden på hinanden, for det er sgu ikke det samme. Det handler i mit fordomsbillede alt for meget om medicinering. Terapidelen er jo bare så meget mere interessant synes jeg.
Det lyder lidt (meget) som om jeg har valgt forkert studieretning, og det har jeg vel også, men mon ikke man kan få noget positivt ud af at gruble over det? Mon ikke man faktisk kan blive en 'bedre' læge af det? Jeg håber det virkelig, for jeg er somme tider ved at sprænges over indestængt kærlighed og empati der bare ligger latent og venter på at blive delt ud til de rette personer. Bare jeg kan få nogle laaange patientforløb, så vil jeg (tror jeg) være mere motiveret for at gøre mit yperste for at hjælpe mit medmenneske, patienten, i håb om at se mit arbejde bære frugt(er).
NU vil jeg løbe en tur og samle hovedet... Min aften står på sådan en her i godt selskab:
Men ikke for mange af dem, for i morgen 6.30 venter nogle ganske særlige børn på mig.
Mange mange fucking flinke kramsere til alle i og udenfor blogland
Jeg har lånt en meditations-cd, og skulle da efter yoga-øvelserne lige ha' 30 min meditation. Det var åbenbart for afslappende for min krop (som ellers for en gangs skyld er helt udhvilet), for jeg faldt simpelthen i søvn på det stenhårde gulv. Det er sjældent jeg sover i general-stilling, og jeg vågnede da også forvirret op efter en lille halv time da cd'en var slut.
Og så var det jeg faldt over dette vanvittigt morsomme link. God fornøjelse og god aften.
Kære mænd Hvad fanden mener I når I skriver: "jeg har styr på mit liv og min økonomi"?
Jeg har en dating-profil, ja, på dating.dk, og ovenstående er direkte citeret fra ca 30 % af mænd på dating.dk i alderen 26-37 år (det er den aldersramme jeg søger indenfor). Dette citat, sammen med: "jeg elsker at lave mad, især hvis der er en sød pige at servere det for", er helt sikkert cheasy pick-up lines, som de tror kvinder falder for. Dertil må jeg sige: Kære kvinder. Hvis I falder pladask for disse floskler, så grib i egen barm og vend blikket indad. Vågn op og føl livet.
Pulsen stiger, jeg sveder - jeg går i maksimalt alarmberedskab med fuld udrykning, når disse mænd sender mig en mail, flirt eller klikker 'jeg er interesseret'. Udstråler jeg noget der kan matche denne fuldkomne ansvarsløshed for eget liv? I så fald skal min profiltekst helt sikkert under grundig omskrivning. Jeg er 25 somre og har en masse liv tilbage, som bare venter på at blive grebet og nydt i fulde drag. Jeg er helt skræmt over, at nogle mænd (og sikkert også kvinder) kan være levende, og samtidig totalt stagnerede. Jeg klemmer øjnene sammen og siger til mig selv at jeg aldrig må stoppe med at være i udvikling. I morgen vil altid være anderledes end i dag og jeg vil ikke kun følge med tiden og trenden. Jeg vil mærke, sanse, danse livet! Tiden må følge med mig, for i mit univers er der kun ét nu, og det er skabt af mig i form af min hjerne, min fornuft og mine følelser.
Vi har drømme og fantasier for vi er mennesker - vi stræber. Det er vel motivation. Men hvis vi ikke indser at drømme er flydende og altid er en slags projektioner af nuet, så vil disse vel hæmme os eller i hvert fald begrænse os? Indse derfor at det er mål, og at de er til for at vi kan stræbe og udvikles i målets retning her og nu, men vid at målet aldrig kan nås, netop idet at det er flydende og skabt af det konstant nye nu. Når et mål er nået betyder det afslutning, at noget bliver lukket og stopper - stagnation. Det er vejen hen i mod målet der er interessant.
Okay, let's get realistic. Selvfølgelig kan praktiske mål arbejdes til ende (sex --> orgasme/udløsning), (men så alligevel, er det ikke som om at hver gang et projekt er afsluttet, så reflekterer man og laver en grundig selvkritik og når frem til hvad der kunne være gjort bedre?), men ikke når det kommer til personlig udvikling. Derfor er min påstand nu, at de stagnerede mænd på dating.dk lyver. Ja undskyld, men de er jo fulde af lort når de påstår at have styr på livet. Hvorfor søger de så en kæreste? Så længe cellerne er i gang og vi lever, vil vi ikke ha' styr på en skid, og i min definition er selvindsigt at indse at man ikke kan indse sig selv. Jeg kender nogle karakteristika i mig selv lige nu og her, i form af erfaring og følelser, men i morgen eller om et minut kan følelsen ha' ændret sig og jeg har da en anden viden om mig selv.
At have én personlighed, er derfor ikke en mulighed. Jeg skifter selv mening, som vinden blæser (som humør og følelser ændres) og i kraft af det, mener jeg, at jeg rummer flere personligheder. Faktisk adskillige. Afhængigt af hvor åben og modtagelig man er, kan man lade sig påvirke i vekslende grad af folk omkring sig. Jeg kan adaptere i sociale sammenhænge, lade mig inspirere eller modsætte mig kvaliteter i mennesker jeg mødes med. Jeg kan også optage deres meninger og gøre dem til mine egne. Jeg tænker jo slet ikke over det, det sker bare. Jeg tror, at jo mere nuanceret og selvfølgelig åben man er, des lettere lader man sig påvirke af de mennesker man møder. Det kan være en kæmpe hæmsko for mig at være nuanceret, bla. fordi det gør mig meget ambivalent. Jeg har svært ved at tage en beslutning, træffe et valg, netop fordi, at så er sagen lukket noget er afsluttet. Jeg bryder mig ikke om afslutninger. Jeg kan fx ikke li' at sige farvel og bryde op fra et selskab. Jeg har svært ved situationsskift. Det er enormt dumt, for i sit farvel med én situation åbner sig en ny og uudforsket situation og det er jo spændende. Jeg arbejder på det - spontaniteten. Nuancer ses bedst i nuet, og når man bryder op, vil det altid kræve en vis planlægning, et fremsyn.
Det er virkelig forskellige mænd der har vist mig interesse, og det er ret interessant. Måske burde man mødes med nogle af dem, for at få indblik i hvorfor de tror at jeg er deres match. Meget af mandekødet har langt overskredet sidste salgsdato (grisegrænsen), og andre er måske 23 og skriver: "Hej. Jeg er en sød, frisk fyr med styr på livet. Har du lyst til at skrive lidt sammen? PS: jeg er helt klar til at få børn." PAS siger jeg bare!
Kære mænd. VÅGN OP!
Hørt af min veninde på Roskilde Festival, udtalt af en meget fuld mand: "Hej smukke. Må jeg være far til din abort?" Jeg undres!
Der sker helt vanvittig meget med K-fidus for tiden. Sprogligt, motorisk og ballademæssigt. Ord som mad, bog, vov og mor begynder at tage fin form.
Han har altid været glad for at danse (jvf tidligere video-indlæg), og han finder på nye 'dansetrin' næsten dagligt. I morges var det små trin på stedet med en arm i vejret da vi hørte Queen i radioen. Vi øver os også i at shake en god røv, men den har han altså lidt svært ved endnu (måske moderen er dårlig inspiration?). Headbanging, vilde arme i luften og hurtige knæbøj er nu stadig den bedste dans han ved. Han elsker musik og jeg bilder mig ind, at han er meget musikalsk, og det er alle børn vel egentlig. Vi trommer og leger sanglege, kaster håndtegn og synger om livet og det vi ser. Det er så hyggeligt. Han er mere end nogensinde opmærksom på hvad jeg laver og hvordan. Alt jeg gør skal efterabes og det er smadder sjovt at se. Og han var da også klar med hammer og skruetrækker da jeg kastede mig over en nyindkøbt Ikea-reol kl 6.00 i morges (set i bagspejlet skulle jeg have valgt et andet tidspunkt på dagen, samt et tidspunkt hvor K sov). Nu sover han, så må jeg hellere snart kaste mig over at samle de 2 sidste.
Han er så hjælpsom lille Karl. Han hjælper med støvsugning, bollebagning (læs: dej ud over det hele), græsklipning og blomstervanding (sikke noget sjask). Han holder mig i gang hele tiden og sørger for jeg ikke sidder i sofaen og bliver helt slatten og vattet. Han giver sgu gode ben i næsen gør han. Det krævede da også lidt næseryg forleden dag, da han kom storsmilende hen til mig og var fuldstændig brun om munden. Han havde fundet noget på gulvet... Han havde fundet en kæmpe stor tyk død TÆGE og så kunne han da ikke modstå fristelsen for at smage på den lille lækkerbisken. #"%&(#¤!!&??=##/(W#!TI(!U(!Y!/!!! AAAAD!!!! Efter en lille samtale med vagtlægen (som sagde: "Hahaha så kan den fandme lære det den klamme lille tæge") og min far (han er sygeplejerske)blev jeg nogenlunde rolig, men det krævede flere dages ekstra grundig tandbørstning ogmange våde klude i ansigtet at gøre ham helt kysseklar igen. Alt skal i munden. ALT! Ørepropper, cigaretskodder, sten, døde fluer og selvfølgelig enorme mængder mad. For madglad det er han i den grad. Han spiser faktisk oftest mere end mig!!Også sand er en klar favorit - jeg er imponeret over hvor mange skovle sand sådan en lille mavse kan klare...
Ikea-samle-helvede venter (hvor er min store stærke imaginære mand når jeg har brug for ham?)
Krammer med et dejligt billede fra afslutningen på en dag i 'afværgning af indretningskrise' og 'Ikea-indkøbs-stessens' tegn (hvor Mette og K.B. (på billedet) var min redning - TAK!)
Ja og jeg kan faktisk godt bortforklare mig - der var jo udsalg i Krutter med ca 50 % på det hele. Tøjet er alt fra Krutter selv, mens gummiskoene er fra det fantastiske Arauto Rap. Haps!
...når man bare har for meget energi og slet ikke kan rumme det? Hvad skal man gøre? Her startede dagen kl 5:30, så vi har sovet længe K og jeg. Så lumrede vi den under dynen i 15 min og snakkede om blæsten udenfor. Katten ville også være med til Karls store fornøjelse. "OOOOP" skreg han og efter morgenmaden var sunket ned satte vi den her på til en lille morgen-dans kl 6.30 Jeg har aldrig været stor disney-fanatiker ligesom visse andre (især tidligere samboer fra Congoland i Herning) i min omgangskreds. MEN den her sang fra Løvernes konge er altså bare så opmuntrende, især (neger)koret i slutningen.
Kl 7 var gulvet vasket og nu sidder jeg her, mens Karl svupper rundt på det våde glatte gulv. Han er så skøn jeg kunne kvase ham i mine arme, og særdeles god til at hjælpe med gulvvask. Men så var det også jeg sagde til mig selv (AR DER JEG SIGER FRA HER) at det der ferie skal nydes med afslapning, så nu har jeg lige fået 2 min effektiv meditation, hvor alt blev fortrængt fra sindet (næsten - for jeg er stadig ikke så god til det). Da jeg 'vågnede' igen havde Karl da både tegnet en tegning (på gulvet med en kuglepen) og "sorteret" mit undertøj (rettere sagt hevet det hele ud af skabet). Ja så I kan nok se at nu skal vi UD, hvor 4 vægge ikke kvæler os. Vi starter med at ta' ind til Mette og spille klaver og snakke om mænner - så er dagen ligesom i gang.
Ha' en dejlig dag derude og i særdeleshed til mine 6 faste læsere:-) S (og nu også K der er viklet ind i min computerledning)
Budgettering for dummies - med musik af Portishead 'Dummy' Når man er single-mom på SU mener nogen at man (jeg) bør lægge budget og se ind i fremtiden. Jeg er virkelig dårlig til at lægge budget, og da jeg i forvejen er en totalt offentlig person smækker jeg det sgu op her hvor alle kan se det.
Prioriteringsbudget:
1) Jeg bor i et (stort) hus ved vandet for det gør mig glad
2) Jeg har bil for det gør mig fri og dermed glad
3) Jeg dyrker mit sociale liv for det gør mig glad
4) Jeg køber lækre sager til Karl for det gør mig glad
5) Jeg elsker at shoppe og det gør mig fandme lykkelig
6) Jeg projicerer mine indre kriser over på indretning af min bolig og projicerer derefter glæden over min nye bolig over på mig selv - det er en win win situation... Nåh ja bortset fra pengene... Men det gør mig jo glad i sidste ende
7) Jeg køber take away når jeg er i mentalt underskud og dermed letter det en bekymring og gør mig glad
8) Jeg køber jordbærtærte og Paradis is fordi jeg ikke kan lave det bedre selv. Det giver sig selv det gør en madglad pige glad
9) Jeg lader cykelhandleren lappe min cykel bare fordi jeg ikke gider selv --> jeg bliver glad når min cykel fungerer
10) Jeg køber det dyre hårfjerningscreme til benene fordi jeg hader lyden af en skraber --> glæde
Okay hvis jeg sådan lige skal regne sammen, så bliver der stort underskud på bankkontoen, men mentalt er der tårnhøjt overskud så et eller andet sted går det vel lige op? Ikk?
Portishead har spillet i baggrunden mens jeg har blogget, fordi de spillede på Roskilde og jeg ikke var der - det er jo så penge sparet om jeg må be'! Det er bare virkelig svært at spænde livremmen ind, og jeg har ikke lyst. Jeg bliver helt igennem og helt 100 % velovervejet sagt et lykkeligere menneske af at bruge penge på lækre sager til mig og mine nærmeste. Og come on nu forarver jeg lige med en mega cocky kommentar og siger: "jeg bliver jo læge engang og elsker at arbejde så jeg skal nok betale tilbage - promise!"Lige nu er jeg i den kedelige situation, at jo mere jeg arbejder des mindre fripladsprocent betaler kommunen af de fucking 4000 bobs en vuggestueplads i Valmuen koster - derudover kommer betaling til kostordning!!! Nevertheless så vil jeg slå en fis på de dumme regler, for jeg elsker Heimdal-ungerne hver og én, og jeg arbejder det jeg vil - det gør mig jo glad. Købet af 6 stk af dem på billedet, som står i henholdsvis stuen, soveværelset og kontoret, minder mig hver dag om hvor vigtigt det er at omgive sig med lækre ting, for disse gør mig glad glad glad GLAD!!
Det er i mine øjne dejligt design og jeg elsker at smække min bare trusserøv ned i et af disse sæder som er beklædt med dejligt vamset lammeskind.
Det lille børnebord fra WE:DO:WOOD taler også til min indre tilfredsstillelse, dog i formen sofabord/side table:
Jeg er bange for min budgettering mislykkes for jeg kan mærke jeg snart må sprænge bankkontoen og min rådgivers tålmodighed igen, og finde flere lækre ting (fx SKAL jeg altså ha' et musikanlæg af en slags og der betaler det sig jo at købe kvalivarer, ikke sandt?). Se bare lige i dette øjeblik glædes jeg over min HP elitebook 2530p og min htc incredible s (hvad sker der i øvrigt for navngivningen af htcs telefoner?). Lækkert lækkert! Jeg må lige lave en sløjfe til mindfulnessen, for det er jo god awareness at leve i nuet og fordybes i sit indre - det er selvsagt i total modstrid med budgetter og fremtidssyn. Hallo!
Well, at spænde livremmen ind er ikke min stærke side, så jeg må vel ha' fat i et bureau der kan hooke mig op med en rig mand, som så i øvrigt kan fungere som elsker, for sex er jo virkelig en glædesspreder i form af frigivelsen af en masse endorfiner - win win both ways (I think).
Nu er Portishead ved at synge på sidste vers i Roads - ærgerligt. Jeg vil nu korrigere hende og synge 'How can it feel this right, from this moment, how can it feel this right' for jeg er lige knap så lidende som hende. Resten af teksten giver jeg hende nu ret i... ja!
