POP POP

Jeg er radiobarn! Så faldt bomben. Jeg er hverken musikalsk snob eller ligeglad med musik. Jeg kan ikke leve uden... Jeg er vokset op med radio limfjords dårlige programmer og måtte selv ringe ind flere gange dagligt for at ønske et nummer med fx Backstreet Boys, Take That eller Michael Jackson.

Radioens poppede toner har hamret sig fast i hjernen på mig, og den dag i dag vil jeg stadig godt stå ved det: jeg kan sgu godt li' at der er et strejf af pop på et stykke musik. Lige for tiden sidder Lars H.U.G i min bil og har sex med mit øre hver gang nr. 8 på cd'en kommer på ('Mon de kan reparere dig?') . Hans drengede knækstemme går lige i maven på mig, og så gør det jo ingenting værre at han er komplet lækker, ligesom Ben Harper...

Mine brødre var også nogle poptøser, så ikke engang der igennem har jeg fået noget hård rock eller mere delikate toner serveret for mit barnlige øre. De hørte Roxette, Toni Braxton, Whitney Houston og det der var værre.
Så er der ingenting at sige til, at Karl og jeg for tiden danser sjovdans (ja for det hedder ikke showdance når det er med børn vel? Og det er ret meget for sjov for det er ren og skær poppelop-toner) til Anne Linnets søn:-)

Efter jeg er blevet single-mom har jeg hverken pladespiller eller fint musikanlæg længere, så nu er jeg igen tilbage ved radioen... Denne gang dog i formen DAB, som alligevel gør det noget næmmere at tune ind på 'Klassisk', 'P6 beat', ja eller sågar bare 'pop-kanalen'. Gud ske tak og lov for iTunes og gamle cd'er (som jeg engang bliver i stand til at afspille igen sammen med alle mine gamle kasettebånd som alle ligger fint i min røde kasettebåndskasse fra en svunden tid).

Med disse ord ville jeg gerne sige godnat med frække fingre og slide guitar fra Ry Cooder, men jeg er ikke teknisk nok til at overføre en iTunes musikfil (det er en særlig version fra albummet River Rescue som bare er instrumental og ikke findes på YouTube) til bloggen (??) æv!


Kyshånd
Sara

Mettes kloge ord

"Det store i at være 'den store' i en relation kommer af, at det er mega svært at være det, Sara."

Når det står der sort på hvidt, så virker det jo indlysende, men fornuft og rodehoveder ser ofte forskelligt på tingene. Og min følsomhed kan hurtigt få mig overtalt til at tingene er anderledes skruet sammen end de i virkeligheden er. Men der var Mette bare igen lynende skarp, da jeg den anden dag sad og klynkede over at livet var hårdt imod mig og skræppede op om, hvor krævende det var at være 'den store'.

Tak Mette


Det var vist dagens quickie

Sara 

1 års fan-(fucking)-tastic fødselsdag

Og således gik det til, at singlemom og 1-årsfødselsdagen gik op i en højere enhed:

Det var én af de aller bedste dage længe, og jeg græd slet ikke, hvilket jeg ellers havde forventet at gøre når jeg sådan skulle på 1-års memorylane. Det kan sædvanligvis gøre mig meget følsom. Jeg er lige ved at tro at single-mom er lidt mere hårdhudet end par-mom. Det føles sgu godt... Ja, pisse godt!

Ude igen
Kh mor-alene-hjemme and loving it

Vil du gifte dig med mig?

Efter nogle dage i den skumle kulkælder, er jeg nu tilbage på bloggen. Det er som om, navlepilleri og drejen om sig selv (med andre ord blogging), ikke er pisse skægt når hovedet går amok. Veninder, sol, træning og et stk fødselsdag i mødregruppen har nu løftet mig op igen. I am so blessed, bla med hende her

Mette er noget af det bedste jeg ved. Hun er super sej, over kodyl sød, mega lækker for ikke at sige stinkende hot, virkelig intelligent og så er hun min helt fantastiske jeg-går-gennem-ild-og-vand-for-dig veninde. Og der er ikke noget pis, for hun er der bare! Hvor heldig kan man være? De sidste dage har hun hevet mig ud i solen, op og træne og fyldt lidt mad i skrutten på mig. Nogle dage er hun den eneste i verden der forstår mig, og det er i virkeligheden nok fordi hun selv har mindst et lige så stort rodehoved som jeg. Hun er ung og smuk udenpå, men bragende rig på erfaring og selvlærthed indeni. Hvad den pige ikke ved og kan... Hun forkæler mig mere end jeg fortjener det, og en skønne dag så giver jeg bare så meget igen. Mette, min mande-guru. Du er dødhamrende sej i livet. Vil du gifte dig med mig?




Og sådan blev dagen startet med en lille kærligheds-svada. Følelsen af god velment opbakning og loooove fra mennesker omkring mig gør mig simpelthen så super tosse glad i skralden, at bekymringer i livet godt kan pakke kufferten og springe ombord på næste rumtog til en anden galakse.


Happy thoughts - peace and love out

Sov!

 

Jeg kan ikke sove. Jeg KAN ikke sove. Jeg er så spændt. Morgenbordet er dækket med gaver, flag, sæbebobler og balloner. Der er  bagt lækkerier til vuggestuen, der er lagt flag frem til fødselsdags-morgensang og Emil kommer snart dumpende så han kan være med på dagen, som er planlagt til mindste detalje (i hvert fald i mit hoved - men der er vist noget med at små børn ikke altid følger planen).

Det er jo sådan helt sentimentalt at der er gået et fucking år siden jeg lå på Skejby sygehus og skreg min nød ud til hele universet. Det har været det længste år i mit liv, fordi der er sket så ufatteligt meget, og derfor er det også gået alt for stærkt, selvom jeg virkelig har lært at værdsætte nuet og nyde hvert øjeblik med Karl.

Karl har aldrig været noget nemt barn, og det er åbenbart noget der interesserer folk meget, for jeg er meget ofte blevet spurgt om netop dette: "Er han så et nemt barn?". Nej han er sgu ej - børn er da ikke nemme, de er pisse besværlige. Men måske går spørgsmålet mere på, om glasset er halvt tomt eller halvt fyldt? Mit glas har været halvtomt længe, men det hjælper på det, og glasset har aldrig været halvt tomt når det kommer til Karl, måske til mine moderlige egenskaber, men et tvivlende usikkert væsen som jeg vil nok bare altid stille spørgsmålstegn ved, om jeg ikke lige kunne ha' gjort tingene lidt anderledes... Det kunne jeg, men det gjorde jeg ikke.

Ja, Karl har været mega besværlig. Og den dag i dag er det, lissom i starten af hans liv, søvn der fylder en del (ja det skulle da lige være ud over hans helt urimeligt store temperament). Først sov han næsten ikke, og sundhedsplejersken måtte hidkaldes for gode råd til mor og barn. Så endelig, lidt sent (8 mdr), begyndte han at sove igennem (00.00-7.00). Og jeg havde lige nået at tænke: "YES!!!!!!!!!" og så kom tigeren springende igen og lavede alt om. Og natterytmen har efterhånden været ret fast i nogle måneder nu, men jeg vænner mig aldrig til at hive et lysvågent, snakkende, smilende barn op af sengen kl 4.45! Lige pt kan jeg holde ham hen ca 30 min med Aladdin (yndlingsfilmen sammen med Teletubbies og Lillefinger) på min computer, som nu har fået fast plads ved min seng, inden han hiver mig op med et sulten skrig og et utålmodigt skrål. Hvis jeg er heldig kan jeg så snige ekstra 20-30 min god søvn ind i min trætte krop, hvis altså ikke Karl lige skal lege "gi' og ta'" eller "hvor er mors næsebor" eller "så stor er jeg" eller "hvor mange gange kan jeg kravle hen over min mor og hive hende i håret før hun vågner"! Men dejlig det er han. Og når jeg først sidder ved morgenbordet med den nystemplede kaffe og kigger på at Karl smider rundt med sveske-yoghurten så ved jeg at de trætte lemmer også klarer denne dag. Det er faktisk blevet mit yndlings-øjeblik på hele dagen ved det morgenbord.

Og det bringer mig tilbage til dagen imorgen, hvor jeg møder sent, så jeg rigtig kan nyde dagens start inden jeg skal på uni og gå berserk og så ned i vuggeluggeren med vandbakkelser med flødeskum og lækre jordbær (nej de er ikke fra haven endnu) og blåbær, og så hjem og forhåbentlig en tur på stranden og mosle i sandet inden den store 'Boller i Karry gryde' smides på bordet. Haps det bliver en god dag! Også selvom jeg måske bøder med en dumpet farma-eksamen...

GODNAT

 

Lopper hopper...

... lige ned i min indkøbspose. Det gjorde de i hvert fald i dag på Ingerslev Marked da Mette og jeg oversprang fra generel anæstesi, analgetika og hypofysefarmaka. 

Jeg havde 2 mål: panikgaver til Karls fødselsdag (i frygt for at de bestilte over nettet ikke når at dukke op inden tirsdag) og en af de alt for populære skind skuldertasker til skolebrug. Jeg havde 1 hit ud af de 2, for jeg fandt dejlige sager til Karl:

Okay indrømmet, jeg har snydt lidt. Karl har allerede fået tasken, som nu hænger på kommoden på hans værelse. Den er bare så fin og jeg elsker den allerede meget højt, så det kommer K-salaten helt sikkert også til. Så var der jo også bare det fantastiske tog med klodser og kat og mus, som blev mit (eller Karls) for en tyver. En rangle til en femmer, og et mega sejt cowboy fort med fine heste og de fineste indianerkrigere. Jeg glæder mig til at lege cowboy og indianer en dag... Gåvognen er snyd, for den hentede Emil i Odder for over en måned siden (for en flad hund) og den er lige nu Karls et og alt. Han traver og traver både ude og inde, og spurter ind i ting og sager og vælter og kommer op igen og vælter lidt mere og makker og mosler så moren blir' helt træt og glad i skralden. Han har for nylig lært at køre omvendt på den i god gammeldags løbehjul-stil. Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde at jeg synes det er lidt sejt.
Nu er det sent, kl er jo snart 21.30!!! GISP, så må jeg knalde brikker:-)

Godnat med et billede fra min dag i min blå kasse

Fusionsfest

I fredags holdt Århus universitet en beskeden fest for 22.000 mennesker, som smukt fyldte uni-parken. Der var sideløbende adskillige koncerter på de to scener. Navnene var: KATO og friends (Jon, Uzo, Ida Corr, Camille Jones), William Blakes, Camille Jones, L.O.C og DAD. Det var en virkelig fed folkefest med vildt god stemning - nærmest festival stemning. Bagefter var der afterparty i Stakladen, hvor der også var vildt mange mennesker, samt nogle virkelig gode DJs, som fyrede den af foran den store storskærm med sjove videoer. Her er billederne som viser min side af en dejlig aften.

Det er simpelthen den bedste fest jeg har været til meget meget længe... En god flok lækre veninder, billige fadøl og fede live-shows er blandingsforholdet i den cocktail (tankestreg - det er længe siden jeg har set filmen Cocktail, som jo ellers skal ses mindst et par gange om året). Stilen på aftenen var rock bitch og tjek lige den gule neglelak, som matcher øllet i kruset, samt 2. sidste billede hvor jeg er fanget på fersk gerning i at skejse fuldstændigt amok:-) En tanke skal gå til den sødseste Caroline fra min mødregruppe, for hun kom dumpende ned fra himlen (eller Lingoland på Lingvistik) med en pose smækre lækre hjemmebagte boller, som var med mig hele aftenen. TAK! De bragte glæde sammen med en kold coca cola;-)

Love and peace out

Min smukke blomst

De mest fantstiske silkepæoner springer i denne tid ud i min have, og det skulle offentligøres - selvfølgelig. Jeg er ret vild med pæoner - bonderoser - og hvor heldig er jeg så at have to vidunderlige store planter af typen silkepæoner i min have. Den ene er ved at afblomstre, men har en kæmpe stor hvid mangefliget blomst  med en fantastisk pastelgul midte. Wow den er fin...

Den anden har den lækreste pink farve og den har jeg skåret blomster af, så de kunne nydes på spisebordet også. Én af gangen dog, så de kan nydes længere tid.

En enlig rose i vandet:

Jeg satte jo også Sarah Bernardt bonderoser tidligere på sommeren, og de har sendt små stritter op gennem mulden nu. Spændende!


God weekend blogland (der er en hvis herre der kalder på mig fra sin seng:))

To skridt bagefter

Christ! hvorfor er det jeg altid halter bagefter og altid har utroligt travlt op til en "deadline" på noget? Hvad er det med os mennesker? Denne gang er det Karls fødselsdagsgave der har tricket frustrationen, og igen igen igen formaner jeg, at næste gang så må jeg da ha' lært af mine tidligere fejl. Problemet er nok bare, at jeg altid når det hele i sidste ende (måske bare et par timer/dage for sent).
Psykofarma spiller også ind, for der er eksamen på fredag!!! "Skrig!" Og jeg har ikke lavet en sk.. i de, nåh ja, sølle tre uger psyko-komprimerede-farma-terror har stået på. Nu er det altså op på læsehesten og på med arbejdsvanten, for den eksamen den skal ned med nakken for hårdt! Man skal jo kunne sine lægemidler for at blive en rigtig receptudskrivende læge, ikk?

Tilbage til fødselsdagsgaven, for Karl har fødselsdag på tirsdag, og gaver skal han ha'. Og single-mom her har selvfølgelig først bestilt gaven her idag. Gisp! Når det så at komme frem? I sure hope so... Jeg har længe vidst hvad jeg ville give ham... Det er fjollet altså!
Jeg linker til lækkerierne herunder:

Rainbow sound blocks


Vilac - stabletårn med dyr


Babyfarver

Ih, jeg glæder mig sådan til at give ham det. Regnbuekldserne er bare så fine og en god babypendant til det fantastiske Your Rainbow Panorama på toppen af AROS, som jeg endnu ikke har set fra indersiden. Jeg elsker de klare transperente nuancer. Jeg må forbi straks eksamen er overstået...

Dansemus

Efter at en nat uden Karl nu er overstået og jeg kom aldeles hel og fin ud på den anden side, så var det første jeg gjorde her til morgen selvfølgelig at tænde computeren og se billeder af den lille trold. Og så faldt jeg over denne 2 måneder gamle video.

Det er efterhånden et stykke tid siden Karl lærte at danse, det ser sådan ud (her danses til klassisk musik i stilen Karl):

 

Suk! Hvor er det dog skønt at ha' sovet helt indtil jeg vågnede (7.45) og ha' en dejlig dag på læsesalen efterfulgt af koncerter og stor fest i uniparken med en flok søde piger der alle vil holde single-mom i hånden:-)

 

God dag til alle derude i blogland

Hjertepatologi for begyndere

Var så heldig at fange stemningen, da Emil og Karl studerede min patologibog. I billedrækken her er det hjertet der studeres, og begge drenge brugte stor koncentration i deres studie (den eksamen har jeg nu overstået med et 7-tal - jeg er ikke helt tilfreds):

NU godnat (men det er så svært at sove når Karl ikke er her - pssst, ssshh, det er faktisk første gang ever, at jeg sover uden ham)
Sara

Sunday by the Sea

Her kommer nu billederne fra en fantastisk søndag langs vandet i Århus, ved den fantastisk smukke Sculptures by the Sea udstilling:

 Det er lige hvad jeg kalder en god start på dagen. Vi tog nemlig derned tidlig morgen, for at slippe for menneskemyldren, og bagefter drog vi på mølleparkens loppemarked, som egentlig skuffede mig lidt, da der var alt for meget tøj og priserne var skruet irriterende højt op. Storby-loppemarkeder har, efter min smag, bare ikke samme charme som de små byers hyggelige og krummelurlige kræmmermarkeder. Emil og Karl smuttede afsted og mama her var god på læsesalen hele dagen og aftenen med. For hvis man ikke skulle fejre pinsen i sin blå kasse på læsesalen, hvor skulle man så fejre den?

En tidlig godnatter herfra (Karl er hos Emil, så jeg skal sove helt til 7.30 imorgen - noget jeg ikke har prøvet i 1 år på tirsdag).

Den dag jeg blev smart

Det umulige er sket; antismartphone-pigen og hende der prædiker mindfulness for alle pengene er lige blevet en tand smartere med sin nye smartphone. Det er ikke fordi jeg ikke er glad for den. Det er jeg såmænd, men den stresser mig. Den ligger hele tiden og kigger på mig og bipper om dit eller dat, om facebook, email eler sms. PYH! Jeg må virkelig arbejde på at slukke den, for den er så smart at den kan bruges hele tiden, til alt (næsten). Selv på læsesalen, hvor mobilskriveri er forbudt er den smart, for den er helt lydløs at trykke på, så jeg kan sagtens tjekke mail og ordne netbank mens jeg læser farmakologi... De første dage med den smarte telefon gav mig hovedpine, og jeg tror først og fremmest den kom af, at kigge ind i den lille skærm hele tiden, men også af at være på konstant.
Nu kommer det virkelig smarte - den er altid med mig i modsætning til det store skrumlede Nikon-kamera, så jeg kan forevige alle de øjeblikke jeg lyster. Og det gør jeg så. Fx denne dag jeg sad på uni og undredes over dette:

Ved første øjekast tror man lige at min dejlige Sofie Schnoor støvle er plantet solidt i jorden, men skyggerne afslører at den svæver. Skægt!

Hjernebetændelse

Av for en omgang hjernebetændelse der har ramt mig... Billedet nedenfor viser et meget godt billede af mit hoved, det kan godt være emnerne er nogle andre, men antallet af små postits er ca det samme:

Er tilbøjelig til at fyre en remse af bandeord af efterfulgt af en sviner til verden som igen efterfølges af en sviner til mig selv, men den svada vil jeg spare jer for. Jeg har en fornemmelse (læs erfaring) af at jeg får mere ud af at lukke computeren ned eller i det mindste trykke "sleep" bare for en lille nat. Med computeren mener jeg selvfølgelig både den på 1.salen, men også den der ligger og varmer i mit skød.

Godnunat med ønsket om færre sedler i hovedet imorgen