Q-inde

Mænd har i århundreder beklaget sig over os. Beklaget sig over hvor kompliceret uforståelige vores hoveder fungerer. Mænd, I er fandme selv nogle komplicerede røvhuller! MEN vi elsker jer og selvom vi er pisse magtbegærlige, så er det lige præcis jer der kan få os til at underkaste os. Vi elsker når I tager magten over os, for vores kvindekroppe er i konstant arrousal med stresssymptomer og OVERLOAD af tanker vi end ikke når at registrere.

Jeg kaster mig på knæ og giver mændene ret. Kvinder er udstyret med tikkende bomber som hoveder. Kald det PMS, kald det hysteri, kald det stress, kald det magtsygelighed, kald det vanvid og tidsfordriv, konfliktsøgen, kald det hvad du vil. Lige meget hvordan vores følsomheder kommer til udtryk, mænd, så kram os, elsk os (hårdt) og stryg os lidt med håret. Gør os små og behandl os som sådan, når vi er det, og lad os være stærke karrierekvinder resten af tiden.

Jeg er selvfølgelig overbevist om, at alle kvinder er præcis som jeg er indeni. Jeg tror alle kvinder kender det, når man kommer hjem efter en dejlig opfyldende dag, med solskin (vigtigt), og er fyldt med kærlighed og overbevisningen om at jeg er aldeles uimodståelig (selvom jeg glemte at børste tænder i morges og stadig har rundstykbirkes mellem alle fortænder i både over og undermund). Der er englesang og kirkeklokker overalt og jeg er usårlig. Intet kan få mig ned!

Jeg er stærk og føler mig magtfuld. Jeg har magten over mig selv. Jeg er i kontroltilstanden.

Så kommer kæresten hjem og er dejligere end dejlig, giver klap i måsen og siger alt det rigtige, lige indtil han foreslår at vi er lidt impulsive (uh det er farligt) og afviger fra madplanen i aften. KATASTROFE! Den situation bliver hurtigt til en lille magtkamp. Hvis vi vander den grundigt vokser den sig stor og fin og bliver til en dejlig hverdagskonflikt mellem en stakkels mand (der bare ikke lige gad ha' blomkålsfrikadeller i urtedip med rødbedesnacks til aftensmad) og en bombe af følelser personificeret i en rasende kvinde der mærker kontrollen glide ud mellem fingrene. En time senere vil man sandsynligvis finde kvinden hulkende, men stadig med armene over kors postulerende at nu kan kæresten ikke li' hende længere, og så kan det hele jo også være ligemeget når han alligevel ikke gider, hvilket han i øvrigt ALDRIG gør. ALTING er ALTID i vejen og han synes sikkert også at hendes røv og patter er mindst 30 meter for lange.

Breakdown! Hvad fanden sker der for os? Og for mit eget vedkommende: jeg er klar over mekanismen, jeg kender proceduren, jeg kender mig selv ind og ud, og sværger gang på gang at nu er jeg blevet både klogere og mere voksen, men fandme om ikke situationen bare opstår igen og igen og igen!!!

Men der er noget forløsende. Slutproduktet er som regel en lille, hengiven pige, som er meget villig til forhandling om aftensmaden og i øvrigt også meget andet. 

Det har for mig, helt sikkert noget med det skift der ligger i, at ha' været på hele dagen, at have haft ansvar og magt og føle sig ovenpå - smide jokes af til overlægen, få elevatorblikket af reservelægerne, hente et glad og morsygt barn til tiden og så komme hjem med tasken fuld af forventninger om, at NU skal det saftsusemig blive hyggeligt i min lille familieidyl - og så komme hjem hvor der skal gås på kompromis og lyttes til en anden. Jeg kan ha' et ønske om at være lille og hengiven, men vejen dertil er nogle gange umådeligt lang. Så mænner, I skal bare kramme os og hviske dejlige ting i vores ører, for så smelter vi og bliver helt små og skriver burgers på madplanen resten af ugen.

BTW, så er min kæreste helt utroligt fantastisk til ovenstående kvindelige krise. En enkelt svupser i form af "skal du snart ha' menstruation min skat?", er gledet ud men hurtigt reddet med et grin ,som om det var for sjov og et kram og ti millioner kys.

Jeg blotter mig lidt mere og udstiller en nederen lille pige der brokker sig over hvor hårdt livet er, og så via facebookchatten:

...hønse, hønse, hønse, brokke, brokke, brok...

 

Vil gerne komme sukker på din mad og kærlighed i din suppe.

Og så bliver jeg bare SUR! Fordi du ikke kom ind i mit liv noget før, og på mig selv fordi jeg er en forkælet møgunge der ikke kan klare nederlag

øhh - det er kun det sidste du kan gøre noget ved - selvom jeg nu ikke oplever at du er barnlig eller at du reagerer som at det er et nederlag. Skal vi ikke blive enige om at gøre noget seksuelt ved det

altså det er bedre end at få et nederlag:-)

Lige nu vil jeg bare være sur over mit lortede liv! Jeg elsker Karl.

Latterlige lorteliv!

Jeg er en kontrolfreak i den helt aldeles følsomme skuffe

Pyha - vil lige minde dig på at vi har haft en super dejlig weekend med din familie

derudover er der en masse mennesker som elsker dig i bund - incl mig. Det kan du selvfølgelig ikke kontrollere men det gør jeg altså.

Du giver også Karl og jeg kærlighed så vi næsten er ved at sprænges - du er super sej og meget elskelig

Derudover er du også tænksom og klog

velformuleret

smuk og sexet

kysselig og elegant

kvindelig og emotionel

umiddelbar og krævende (på den gode måde)

smagfuld og handlekraftig

musikalsk og poetisk

smilende og grinende

dejlig at være sammen med

fik jeg sagt mega sexet

Jeg ELSKER dig og det at du får mig til at ville være den bedste jeg kan være

Iiihh, du er alt for sød i mod mig

Det er da en mand der har styr på sin kvinde og en kvinde der ikke har styr på en skid;-) Ham kan jeg sgu ret godt li' og han er ikke engang bare en drøm...

Nu vil jeg hente Karl og kramme ham flad som en pandekage.