En dag i antipositivitetens tegn. Jeg peger ud velvidende at om få timer må jeg give fortabt over for min selverkendelse og lade de grumme fingre pege på mig.
Ak, ja, nogle gange skal livet mærkes på, på den her helt specielle sorte måde. I dag dyrker jeg de sorte huller og lader dem flyde sammen i én stor pærevælling af utilstrækkelighed og komplet modløshed. Modgang, modvind, træthed... Pylle pylle rylle Sara!!
Og så er det heller ikke værre, for om få timer når jeg henter min Karl så fungerer jeg igen (selvom det nok egentlig er mit dejlige morgenglade (4.30 siger jeg bare) barn der kan kvittere for en del af mit grådlabile væsen i dag).
Der er vist kun tilbage at sige til mig/mit selv: "Luk arret, tør øjnene og tag en tudekiks".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar