Her er i hvert fald en anbefaling på en bog af en meget engageret mand. Bogen hedder "Det diagnosticerede liv" og handler om den øgede tendens i samfundet til at sætte etiketter på mennesker, nærmere i form af diagnoser. Gavner det os? Det gør det måske kortsigtet for den enkelte, idet en diagnose er vejen til at få hjælp i et kriseramt samfund hvor en psykolog koster 800 kr i timen og meget få kan få støtte hertil. Men på mere samfundsmæssigt plan er det så i virkeligheden ikke med til at sygeliggøre os? Gør det os sårbare?
Svend Brinkmann tager diagnoser op såsom stress, depression og ADHD og stiller spørgsmålstegn til, hvorvidt de i nogle tilfælde er en konsekvens af vores evige trang til selvrealisering (jvf denne blog:-)) eller forældres trang til at realisere sig selv gennem deres børn (ADHD). Er disse prædikater ikke bare et udtryk for at vi har svært ved at stille os tilfredse med os selv og leve op til de høje krav et moderne arbejdsmarked og de stadigt mere og mere snævre samfundsnormer stiller til os?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar