Jeg har nemlig hårdt brug for dette bord. En lille indretningskrise kan man vel altid lige klare, ikk? I særdeleshed i forbindelse med ombygning med samtidig dårlig økonomi. En phD-studerende på dagpenge og en ikke-læge på kontanthjælp kan godt få det til at klø i fingrene for at køre dankortet igennem og trodse situationen.
Nogen ville mene at penge ikke er alt, men nogle gange virker de altoverskyggende og kvælende.
Det er derfor helt perfekt at gå til ro hver aften med Jens Blendstrups "Gud taler ud", som er en forfærdelig beretning om en forfærdelig skæbne-opvækst i Risskov med en alkoholiseret og voldelig far. Bogen er dog fint pakket ind i en tyk og faktastisk ironisk humor, som rammer mig i form af kluk-latter og "Søren hør lige her..." Det sætter ligesom egene luksusproblemer i perspektiv. Og perspektiver kan man vel ikke få for mange af.
Det er fantastisk hvor stor en effekt det har, at sætte Gud i stedet for far. Det er sjovt. Sjovt på den der Casper og Mandril-aftalen-måde, hvor man siger "På pikken" efter hver sætning på pikken;)
Æj, nu blev jeg helt positiv igen. Hvor blev mine følgesvende 'negativiteten' og 'selvkritikken' af?
Og nu godnat (for om nogle timer skriger baby på natmad og jeg på ansvarsfrihed - det burde fritages alle og enhver at stå til ansvar for noget som helst om natten)
S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar