torsdag den 31. maj 2012

SommerRO

Aaaah, hvor er der stille i mit hoved.

Karl er puttet, Søren sendt til Talin i Estland og lege faglig og jeg...


... jeg hygger.

Mest fordi jeg kan. Jeg har ro i hovedet. Måske fordi varmen sløver hjernen. Måske fordi beslutninger er truffet og der er handlet på tankerodet. Ro er der i hvert fald.

Terrassen er nymalet. Jeg har leget med power tools. Fået jord under neglene og roser i potter og mormorbedet ser faktisk nogenlunde ud.

Men der skal kage til, både fordi lillesøster skal have til sine daglige gymnastikprogrammer, men også fordi det er smadder hyggeligt at være hjemmegående uden initiativløshed.

Og handlingskraften er taget i mod med kyshånd, så jeg trodser mine allerede svulmede fødder og handler.

Jeg har i dag søgt ind på pædagoguddannelsen i Aalborg, nærmere på Innovationsprofilen, som jeg håber byder på en bred vifte af bred viden:-) Jeg savner at diskutere; at der er mere end én sandhed. Og nu har jeg brugt 4 år på at bevise for mig selv at jeg godt kunne blive læge, hvis altså det var det min mavefornemmelse ville. Så der er ligesom bare ro.

Ro, ro, ro min båd... Og det selvom der ikke er styr på en skid.

Jeg har den dejligste mand ved min side. Diamanter på fingeren. En lillesøster i maven og verdens lækreste unge som altid er gladere end glad. OG det er sommer og syrènerne hænger tunge og vilde ud over trimmede bøgehække.

Beslutningen om at blive boende i sommerhuset, og dyrke det vi har i stedet for det vi ikke kan få, har også givet en enorm ro. Dvs at jeg klemmer balderne sammen, og lader min ungdommelige trang til puls og byliv vente tålmodigt, så min mands og, nåh ja, vores økonomis behov får pusterum. Det føles sgu også meget godt at tage den "kedelige" fornuftige beslutning for én gangs skyld. Og Søren var tålmodig og ventede på jeg selv kom frem til beslutningen, frem for at presse noget ned over hovedet på mig. Det er han god til: at få sin vilje via andres viljer:-)

Hugs med lidt ondt i maven - det var en tung kage.

S

Ingen kommentarer:

Send en kommentar