I går synede alvorsbilleder frem på tv'et, da Norges hovedstad blev ramt af en kraftig eksplosion. Indtil videre er dødstallet på 87, og eftersøgningen er endnu ikke slut.
Billeder af Oslo i chok
Det giver en kæmpe skræk i livet at se hvad en mand alene kan gøre ved en hel nation, som nu er i sorg. Min skræk er nu hvad efterfølgerne bliver, politisk og praktisk. Der var i forvejen plantet en utryghed i os efter 9/11. Vil denne utryghed skærpes nu hvor det er vores naboland der er ramt af terrorgalskab? Skal vi nu igen til at kigge mistroisk på en glemt taske i bussen eller en turbanaraber med lidt for stor kjortel? Skal vi stole på nogen? Og hvad vil naboen egentlig når han inviterer på kaffe?
Jeg syntes i forvejen at tilliden til vores medmennesker var gået fløjten. Og jeg mener helt inderligt, at positive forventninger avler det positive. Lad fremmede, danskere såvel som etniske minoriteter, føle at du stoler på dem. Forventer noget af dem. Lad dem føle at de bidrager til et fællesskab kaldet samfundet. Open up, be positive! Det burde være let for vi er jo så lykkelige her i DK - er det virkelig kun økonomisk frihed og kommunale dagpenge-sovepuder og et godt sundhedssystem der gør os lykkelige? Er der slet ikke en knivspids medmenneskelighed, solidaritet og kærlighed til hinanden i de lykke-rapporter? Man taler om, at lykken ligger i nettet der hænger under os og samler os op i tilfælde af vi falder af pinden. Vi er trygge men fulde af mistilid. Kun få falder udenfor. Hvorfor så al den brok DK? Hvis I reelt vil brokke jer over ældrepleje, institutionsforhold, nedlægning af busruter og skoler, dårlige veje, at DSB er 5 min forsinket etc., så tag for hulen skeen i egen hånd og stem på partierne mod venstre. Mange institutioner i DK er i et overlap mellem offentligt sammenbrud og privatisering. Og vi har ikke alle råd til både at betale af egen lomme samt betale til fælleskassen. Jeg ved at jeg helst vil bruge mine penge på fællesskabet. Det er dejligt at vi yder i fællesskab og på den måde hjælper hinanden. Det giver et tilhørsforhold og en tryghed der ikke kan købes for penge. Hvis vi også tør stole på hinanden, så kan vi få det maksimale ud af fællesskabet. Det er så smukt at følges ad, så lad os tag hinanden i hånden og hjælpe hinanden og i særdeleshed de svageste, og så lad os hive dem op der er faldet udenfor nettet. Fattigdom i et så rigt samfund som vores er absurd og til at få rigtig dårlig smag i munden af.
Har Søren her mon dårlig smag i munden eller hvorfor gør han sig selv til grin ved at citere Oskar Hansens smukke arbejdertekst? Der er tekst nedenfor til de sangglade:-)
NÅR JEG SER ET RØDT FLAG SMÆLDE
Når jeg ser et rødt flag smælde
på en blank og vårfrisk dag,
kan jeg høre det sælsomt fortælle
om min verden, mit folk og min sag.
Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,
mens det kogler af kraft i mit mod,
thi det flag, der nu smældende når himlen,
er jo rødt som mit brusende blod
på en blank og vårfrisk dag,
kan jeg høre det sælsomt fortælle
om min verden, mit folk og min sag.
Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,
mens det kogler af kraft i mit mod,
thi det flag, der nu smældende når himlen,
er jo rødt som mit brusende blod
Jeg har set min fader ranke
ryggen op i flagets brus.
Jeg har lyttet og hørt hjertet banke
i dets stolte, befriende sus.
Jeg har elsket dets farve fra lille,
da min mor tog mig op på sit skød
og fortalte mig manende og stille
om en fane så knitrende rød.
ryggen op i flagets brus.
Jeg har lyttet og hørt hjertet banke
i dets stolte, befriende sus.
Jeg har elsket dets farve fra lille,
da min mor tog mig op på sit skød
og fortalte mig manende og stille
om en fane så knitrende rød.
Jeg har anet slægters striden
imod fremtids fjerne mål.
Jeg har set trælletoget i tiden
blive mænd bag ved kampfanens bål.
Jeg har set den i blafrende storme,-
jeg har elsket dens flammer i strid,
og bag den så jeg arbejdshænder forme
verden om til en lysere tid.
imod fremtids fjerne mål.
Jeg har set trælletoget i tiden
blive mænd bag ved kampfanens bål.
Jeg har set den i blafrende storme,-
jeg har elsket dens flammer i strid,
og bag den så jeg arbejdshænder forme
verden om til en lysere tid.
Det er sliddets slægters fane
over fronten vid og bred.
Den skal ungdommen ildne og mane,
den skal knuse hvert grænsernes led.
Den var forrest i fredelig færden,
den var forrest i stormklokkens klemt
den er fanen, der favner hele verden -
i dens folder er fremtiden gemt
over fronten vid og bred.
Den skal ungdommen ildne og mane,
den skal knuse hvert grænsernes led.
Den var forrest i fredelig færden,
den var forrest i stormklokkens klemt
den er fanen, der favner hele verden -
i dens folder er fremtiden gemt
Tekst af Oskar Hansen
Musik af Johs. Madsen
Musik af Johs. Madsen
Jeg sender tanker til Oslo og håber ikke eksplosionen starter en trend. Vi skulle nødigt gå hen og blive mere overvågningssamfund end vi er i forvejen. Lad os hellere stole på hinanden og stemme rødt senest til november.
De rødligste hilsner
S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar