Farmor

Jeg er forkvalmet og rund om maven. Farmor hedder hun, synderen. Hun er skør og skrap og skælder voldsomt ud på lille Kvik (matador-hunden) mens hendes to kunstige knæ bærer hende hastigt og fortørnet rundt i det lille gårdkøkken. Karl bliver lidt bange for hende, så ham og jeg stak halerne mellem benene, på dagens besøg, og fulgte i måsen på Faster Margit på gård-rundvisning. Først var der store larmene haner inde i stalden. Så var der delvist fjerprægtige høns i græsset udenfor, og en stor gal angribende hane i bur. Så var der traktoren ("brum brum") og den lille søde blå Morris Mascot med overdækket trælad, som har kørt fortræffeligt indtil nu. Der skal nyt batteri på, så triller den klukkende ud på de danske landeveje igen. Hestene kan man snakke meget om. Zorella bliver rund om maven, mens Trold efter 10 laserbehandlinger stadig døjer med fodleddene på begge bagben; er den forfangen? Det tror hverken faster Margit eller hovbeskæreren. Om få uger er det høsttid og venner og familie hidkaldes, for driften af gården skal ikke gå i stå bare fordi bondemand farfar for 14 år siden gik bort. Heller ikke fordi farmor er blevet 85 år og mere eller mindre har mistet hørelsen. Og da slet ikke fordi faster Margit har dårlig ryg og i øvrigt passer sit fuldtidsjob på lego. Der skal jo høstet, hugges brænde til fyringssæsonen, plukkes bær, syltes, bages, fodres dyr samtidig med at nabokonerne skal holdes varme med den nyeste sladder fra nær og fjern. Ja, og så er der al jorden, som hører til gården. Skovene, markerne med køer på, gåsedalen, kæret, åen... Alt det skal jo også vedligeholdes ligesom det gamle hus skal. I kan nok se der er noget at se til i den lille tidslomme ved Vejle...

For at vende tilbage til min mave, som i skrivende stund (21.30) er  helt rund og udspilet (nej, jeg er ikke gravid igen), så er den stoppet til bristepunktet med både sodavander, kaffe x mange, det store frokostbord med både kolde og lune retter, småkager og verdens bedste kringle. Og det ER verdens bedste kringle med masser af plantemargarine, sukker og rosiner. Mums! Og hun har selv nedskrevet opskriften fra et Søren Ryge program, som netop handler om denne kringle. Jeg syntes kringlen smagte lige så meget af barndom, som den hun plejer at lave til mig, men farmor var noget imponeret over effekten af, at bytte mælk ud med vand i opskriften. Kardemomme havde hun nu ikke puttet i, for det kunne hverken hende eller faster Margit li'. Joooo, aldrig havde hun troet at hun ville putte ren og skær vand i en kringledej, men ikke desto mindre kom der kringle ud af det. Og godt det smagte det altså, så jeg måtte med hujen og heppen fra en ivrig farmor klemme hele 2 store stykker ned + et par småkager (ingen så vist at Kvik fik lidt under bordet). Jeg kørte fra gården med en træt Karl, som havde været noget så tålmodig med sin vildfarne mor på turen frem til oasen ved Vejle (hverken med eller uden GPS er jeg et lokalgeografisk geni), og jeg selv satte tændstikker i øjnene og kørte alligevel nærmest i blinde - pga. smadrethed og komplet overgivelse til det autonome nervesystem, som var gået helt bananas i 'rest and digest' mode - bøvsende hjem fra kære lille farmor til kære lille Århus (jeg undskylder antallet af indskudte sætninger i indskudte sætninger i denne sætning).

Jeg er stadig bare så ubeskriveligt mæt, at jeg ikke tror jeg kan spise før jul. Det skulle da lige være medmindre min farmor kom forbi med et stykke af verdens bedste kringle og så med en halvlunken Cocio til.

Bøvs til bloglandet