At sige 'hej' og 'ja tak'

'Sikke da en dejlig dreng du har der.'
'Han er godt i stand ham der.'
'Er det dit barn?'
'Du må gerne gå foran mig i køen'
'Skal du ha' hjælp til at få barnevognen ind i bussen'

At sige 'hej' til hinanden kommer til udtryk på mange forskellige måder. Bl.a bliver jeg af og til mødt af ovenstående kommentarer når jeg begiver mig ud i det offentlige rum. Aller oftest mødes jeg af venligtsindede mennesker, som siger 'goddag' på deres helt egen måde gerne akkompagneret med et smil eller et nik. Det er fantastisk og naturligt at vi er interesserede i hinanden i 2 minutter for at gå hvert til sit og aldrig ses igen.
Den indledende sætning er tit lidt akavet, men sætter dog præmissen for samtalen. Det er som regel helt tom snak, small talk, men alligevel giver det lige et ekstra ryk i den rigtige retning på humørkontoen. Af og til sker det dog, at vi misforstår hinanden; hvis 'hej'-sigeren er kejtet og får indledt med en havvejs fornærmelse fx. Det kan let og hurtigt føles som en overskridelse af ens intimsfære når én vil sige 'hej' og man ikke forstår et vink med en vognstang eller bare er i pisse dårligt humør og ikke gider høre på 'ih' og 'åh' fra gamle damer til ens unge.
Min gode kollega gjorde mig engang opmærksom på, at jeg hele tiden afviste hans imødekommenhed. Det gjorde jeg virkelig, og det var helt uden at tænke over det. Han er altid sød og hjælpsom og når han selv skal have kaffe spørger han altid om han også skal lave til mig. Han bryder ud af den arbejdsstressede trommerum og imødekommer mig med et 'hej'. Vi danskere er bare så mega ydmyge og svære at hjælpe. Jeg tænkte, når han ville lave mig kaffe, at det skulle han da ikke gøre for mig. Jeg kunne jo selv lave kaffe og dermed fritage ham for den belastning. Det er helt forskruet, for det var overhovedet ikke en belastning for ham. Det var det omvendte. Det var en dejlig befriende venlighed han ville møde mig med, og jeg sagde bare 'nej' og stormede videre ned ad gangen uden overhovedet at have hørt hans 'hej'. Nu siger jeg altid 'Ja tak.'

Inspirationen til dette indlæg kommer egentlig fra et tv-program, 'Spørg Charlie', som ofte kører på flimmerkassen når benene er smækket op i sofaen hos mine forældre. En ung kvinde med 4 børn skrev ind til panelet med dilemaet, at hun ofte mødtes af spydigheder fra fremmede, især gamle koner, når hun havde alle unger med nede at handle. Jens Gaardbo svarede denne unge kvinde, at disse koner jo bare sagde 'hej'. Og hvis man ser igennem de til tider underlige indledningssætninger, så opstår der en dejlig tilfredshedsfornemmelse i kroppen når man åbner lidt op og gengælder med et 'hej' selv.

Det er fedt at hilse folk goddag, sende et smil og en venlighed afsted. Sæt nu man er så heldig at sætte et positivt mærke på sit medmenneskes dag. Vi skal åbne hinanden lidt op, selvfølgelig skal vi det. Også selvom det kun er for 30 sekunder. Hvor skønt er det ikke når man hængende med hovedet og mut går ind i Brugsen, og møder selveste imødekommenheden. Så er det som om hovedet er lidt lettere når man går ud af butikken igen. Do it - bare gør det. Afsted ned i Brugsen alle sammen, og lad fordommene blive hjemme!
En beatboxende ekspedient på en kedelig tankstation gjorde den anden dag den lille forskel for min kusine og åbnede alle vinduer. Hun gik ind på en tankstation efter cigs, og kom storsmilende og snakkende ud derfra; betjeningen havde været helt i top med denne beatboxende lækre ekspedient. Det er overskud og underholdning på jobbet, at en kedelig salgssituation understøttes med human beatboxing. Hvor er det dog skæppe skønt! Tanken ligger på Nordre Strandvej i Århus, se om I er heldige at få et show:-)

Det var et sødt opstød herfra - nu til Eksistentiel psykoterapi af Irvin Yalom, en bog jeg har lånt af et helt specielt og dejligt-ind-til-benet menneske...