In betweens

Er der nogen som kan sin vektorregning godt? Jeg har en vektor, vi kan kalde den livet:

Retning: kendt

Størrelse: ukendt

Længde: ukendt

Kan vi ikke bare fyre det hele ind i en ligning og finde x? Det var da så simpelt på matematik A enkeltfag...

Jeg er midt i mellem alting. Midt i mellem mig selv faktisk! Mit jydske vægelsind bremser mig hele tiden, og jeg kæmper med næb og klør for at holde hovedet oven vande og tage øjeblikkene ind når jeg fx går den smukke tur ned til limfjorden ved Aalborg og møder en gigantisk græshoppe, en salamander og står ansigt til ansigt med en virkelig gal og vellystig tyr på min vej.

Midt i mellem fremtid og nutid med fortiden halsende bagefter forsøger jeg at disponere resterne af min ferie (som i grunden snart gerne må slutte så jeg kan få noget lægelig fornuft i knolden igen). Men når man er midt i mellem tider, hvor er man så? Eller skulle jeg spørge, hvornår er man så? Svaret er at jeg ikke aner hvor jeg er hvornår og hvor længe jeg er der. Det er en vekslen mellem tilstande. Jeg er i nærheden af den krop jeg ser i mit spejlbillede, men jeg føler ikke jeg er i den. Er jeg så over den, under den, ved siden af, bagved? Det er en samling af tanker og følelser der svæver rundt et sted midt i mellem kropslig virkelighed og legende fantasi.

Flygtige drømme om fremtiden og fornemmelsen af, at tiden trækker snegleslim efter sig. Efterfulgt af et brændende ønske om at trække sindet ind i kroppen og mærke nuet, hvor tiden ofte føles at glide ud mellem hænderne på én.

En konstant vekslen mellem at være fuldkommen topenergisk og lud(er)doven (:-))
Frem for alt den altid nagende vaklen mellem at pege udad og indad. At vide hvad jeg vil med 110% sikkerhed, for dernæst at ville noget helt andet.

Der er tusinder af milliader tanker der roder rundt og gør det hele brunt. Derfor er det længe siden jeg har blogget, for én idé afløses på millisekunder af en ny idé, og intet når at manifestere sig.

Det er dybt utilfredsstillende at være midt i mellem alting, og helt banalt, så bunder det i, at jeg er pisse rastløs og trænger til at sommerferien skal slutte. Karl er så kysse-/krammelig for tiden, men ærligt: jeg gider ikke nussepusse mere. Derfor er Karl også i vuggestue de sidste uger op til studiestart, for jeg får kryb og kravl i de motoriske nervebaner af at tulre rundt. Når K er hjemme kan jeg ikke engang bare hoppe i løbefutterne!! Brok stop.

Midt i mellem Aalborg og Århus (jeg er (bolle)Å forvirret) er jeg. Her lever jeg i nuet - i min grundlykke. Rent geografisk burde jeg så befinde mig i Randers eller Hobro, men sandheden er at jeg bor i min bil. Jep, for jeg er blevet landevejsridder på E45 og min rastløshed forsøger at acceptere de 5 kvarter, hvor min krop kun kan fokusere på tyske autocampere/tohjulede villaer og lastbilconvoyer og grå veje og regn på forruden, som bare bliver gnidret ud når viskerne går i gang (så få dem da skiftet Sara!). Plask plask!

Midt i mellem fortid og fremtid STOP