Da jeg i går tunede ind på radioavisen, brølede højtalerne mine ører fulde af dårlige nyheder. I sær fyldte i går sagen om en 16-18-årig voldtægtsmand (skulle man ikke nærmere kalde ham en dreng?) meget. Det gik ud over en blot 10 år gammel pige. Hun gik med sin veninde fra en legeplads, og blev, mens veninden flygtede efter hjælp, traumatiseret for livet.
Forbryderen har sandsynligvis nået straffealderen, men hvad er det lige der sker når et barn voldtager et andet barn? Er det i virkeligheden denne dreng som skal straffes, eller hvor ligger ansvaret i sådanne situationer. Der er ingen tvivl om at det er ulækkert.
Der er noget galt i vores samfund når en dreng føler sig drevet til eller magtfuld nok til at lade dette overgå en så lille pige. Det bliver interessant at finde drengen og dermed også hans værger. Hvad end han er på insitution, og i systemets varetægt, eller han er hjemmeboende hos forældrene, så har nogen fejlet, og jeg vil påstå at man ikke kan lægge et så stort ansvar over på en dreng på 16-18 år. Der er helt sikkert to stakler i denne sag. En pige der for nylig blev traumatiseret og fik billet til det psykiatriske system, og en dreng der har været ødelagt længe og måske burde have haft hjælp fra selv samme psykiatriske system. Der er fandme noget galt.
Der er simpelthen også noget galt i, at have en kriminel lavalder på 15 år. Hvordan kan det nogensinde forsvares at børn kan straffes og anbringes på hjem på baggrund af uvidende handlinger, som ingen andre end deres opdragere (forældre/pædagoger) kan overskue konsekvenserne af, og burde have hamret sømfast i hovedet på det stakkels barn. Når børn laver ulovligheder må forældrene "straffes"! En markant udmelding som giver mening i mit hoved.
Når jeg skriver "straf" (i citationstegn) er det fordi jeg i det hele taget har meget svært ved at acceptere begrebet straf. Det er et mega negativt ord, som jeg ikke tror på. Jeg tror ikke på der kan komme noget positivt ud af, at samle forbrydere i et minisamfund (fængsel) i samfundet, som alligevel er uden for samfundet. De bliver afskåret fra det samfund de har så utrolig stor brug for at blive integreret i, og accepteret i. O.K, nogle forbrydere er af den psykiatriske type, og skal have intensiv psyk.-opmærksomhed. Dog tror jeg langt de fleste forbrydere (som også er et pisse negativt ord) er langt mere uskyldige end vi gør dem til ved at udstøde dem. De skal have psykologisk eller psykiatrisk opmærksomhed. De skal - i modsætning til nu hvor de får at vide de er forkerte pga forkerte handlinger - have at vide at de er rigtige, normale, ligeværdige mennesker, som vi respekterer og indrager i vores samfund på ligefod med hr. Hansen, som har snydt lidt med skatten i 25 år.
Jeg tror simpelthen ikke det nytter at tale om skyld. Hele skyldsbegrebet er hult og meningsløst, men dybt nødvendigt i dette retssamfund. Hvis vi skal tale om ansvaret for et menneskes handling, så kan vi starte med os selv. Det handler rigtig meget om at vise åbenhed. Lad ikke forskelligheder stikke ud af hverdagsbilledet, men lad dem integrere og vægte præcist lige så højt som alle andre medmennesker. Ræk hånden ud, også mod det du ikke kender. Ansvaret (i mine øjne) ligger, ligesom hos barnet der begår en moralsk forkastelig handling, ikke hos gerningsmanden. Det ligger hos alle os som er i dette samfund. Et menneske kan på ingen måde alene holdes ansvarlig for hvordan det er blevet, hvordan det er påvirket af gener, opdragelse, skoleliv, arbejdsliv og andre miljøer. Der er i million faktorer, som gør at en "forbryder" er lige så multifaktorielt syg, som én patient med tyktarmskræft. Patienten med tyktarmskræft bliver dog taget noget mere alvorligt, og indrulles i et pakkesystem af behandlinger der er lige så åbenlyse som et træ i en skov.
INGEN er forkerte på baggrund af handling. INGEN er forkerte på baggrund af intention.
ALLE er ansvarlige for andres intentioner og handlinger, idet vi har et ansvar for vores medmennesker. (SJ)
Binote: mht. små pigebørns påklædning, så er det håbløst klart, hvorfor små piger ikke skal poppes op som ansvarstagende kvinder med mascara, push-up bh og lavtaljede jeans. Børn kan sagtens styles uden at gøre dem voksne og sexede. Jeg har også set showdance med små pigebørn, der står og tager sig i skridtet og strutter med deres usvulstige mås i meget lidt tøj, for at forældre kan stå og klappe af deres små dygtigheder. Pigerne er selvsagt dygtige, men forældrene burde tage sig lidt sammen, ikk?
Kram ud til alle og enhver! S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar