POP POP

Jeg er radiobarn! Så faldt bomben. Jeg er hverken musikalsk snob eller ligeglad med musik. Jeg kan ikke leve uden... Jeg er vokset op med radio limfjords dårlige programmer og måtte selv ringe ind flere gange dagligt for at ønske et nummer med fx Backstreet Boys, Take That eller Michael Jackson.

Radioens poppede toner har hamret sig fast i hjernen på mig, og den dag i dag vil jeg stadig godt stå ved det: jeg kan sgu godt li' at der er et strejf af pop på et stykke musik. Lige for tiden sidder Lars H.U.G i min bil og har sex med mit øre hver gang nr. 8 på cd'en kommer på ('Mon de kan reparere dig?') . Hans drengede knækstemme går lige i maven på mig, og så gør det jo ingenting værre at han er komplet lækker, ligesom Ben Harper...

Mine brødre var også nogle poptøser, så ikke engang der igennem har jeg fået noget hård rock eller mere delikate toner serveret for mit barnlige øre. De hørte Roxette, Toni Braxton, Whitney Houston og det der var værre.
Så er der ingenting at sige til, at Karl og jeg for tiden danser sjovdans (ja for det hedder ikke showdance når det er med børn vel? Og det er ret meget for sjov for det er ren og skær poppelop-toner) til Anne Linnets søn:-)

Efter jeg er blevet single-mom har jeg hverken pladespiller eller fint musikanlæg længere, så nu er jeg igen tilbage ved radioen... Denne gang dog i formen DAB, som alligevel gør det noget næmmere at tune ind på 'Klassisk', 'P6 beat', ja eller sågar bare 'pop-kanalen'. Gud ske tak og lov for iTunes og gamle cd'er (som jeg engang bliver i stand til at afspille igen sammen med alle mine gamle kasettebånd som alle ligger fint i min røde kasettebåndskasse fra en svunden tid).

Med disse ord ville jeg gerne sige godnat med frække fingre og slide guitar fra Ry Cooder, men jeg er ikke teknisk nok til at overføre en iTunes musikfil (det er en særlig version fra albummet River Rescue som bare er instrumental og ikke findes på YouTube) til bloggen (??) æv!


Kyshånd
Sara