Den dag jeg blev smart

Det umulige er sket; antismartphone-pigen og hende der prædiker mindfulness for alle pengene er lige blevet en tand smartere med sin nye smartphone. Det er ikke fordi jeg ikke er glad for den. Det er jeg såmænd, men den stresser mig. Den ligger hele tiden og kigger på mig og bipper om dit eller dat, om facebook, email eler sms. PYH! Jeg må virkelig arbejde på at slukke den, for den er så smart at den kan bruges hele tiden, til alt (næsten). Selv på læsesalen, hvor mobilskriveri er forbudt er den smart, for den er helt lydløs at trykke på, så jeg kan sagtens tjekke mail og ordne netbank mens jeg læser farmakologi... De første dage med den smarte telefon gav mig hovedpine, og jeg tror først og fremmest den kom af, at kigge ind i den lille skærm hele tiden, men også af at være på konstant.
Nu kommer det virkelig smarte - den er altid med mig i modsætning til det store skrumlede Nikon-kamera, så jeg kan forevige alle de øjeblikke jeg lyster. Og det gør jeg så. Fx denne dag jeg sad på uni og undredes over dette:

Ved første øjekast tror man lige at min dejlige Sofie Schnoor støvle er plantet solidt i jorden, men skyggerne afslører at den svæver. Skægt!