Morfin er fantastisk og jeg vil anbefale det til alle pylrede børn (don't try this at home eller noget).
Karl har været udsat for mange procedurer i dag og mor her har nok ikke været den bedste til at få os leget igennem. Og Karl har på mystisk vis fået den egenskab ikke at lide i stilhed, så han tackler egentlig ikke smerte særligt elegant. Derfor har der bare været pylren pylren og endnu mere pylren. Og det er helt okay, forståeligt og acceptabelt, men det hjælper lige fedt for mit barns lyde er designet netop til mig så det går rent ind når igen igen igen igen ligger og hulker "moar jeg vil ikke", "jeg er færdig nu", "av det gør ooondt" og "jeg kan ikke li' det moar" efterfulgt af skrig der mest høres på fødestuer.
Så når sygeplejersken kommer dansende med en sprøjte morfin er der ikke så megen betænkningstid: "ja tak!"
Og så spiste han og snakkede og sang og så skulle vi sove...
... Morfinen gav os den mest inderlige lykkeseance, idet vi havde rykket vores senge helt tæt sammen og kunne holde i hånd mens vi kiggede hinanden dybt i øjnene og småfnisende sagde søde ting til hinanden og Karl fablede om drømme og sang sange indtil han faldt i søvn og sang videre i søvnigt volapyksprog. Det er kærlighed og det reddede hele dagen at den sluttede med lykke drønende rundt i kroppen.
Fantastisk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar